Nyhedsbrev februar 2021

Så har vinteren taget sit faste greb i Søbadet, og alle rigtige vinterbadere nyder det kolde vand.

Vi har haft forespørgsler på en infrarødstrålevarmer i Carporten til brug for omklædning til de ”kuldskære”.

På denne foranledning har vi indkøbt varmer og timer, der vil blive opsat til brug midten af denne uge. Strålevarmeren skal fortrinsvis benyttes i forbindelse med omklædning, hvorefter man rykker lidt til siden så andre har samme mulighed. Men husk venligst at carporten er til omklædning og ikke en ”varmestue”.

Når der igen er åbent for omklædningsrummene nedtages strålevarmeren.

Generelt har vi på Søbadet en god Corona adfærd, men husk især forsamlingsforbuddet kan give store bøder, og vi iagttages fra mange gående på land, så drag venligst omsorg for en fra stranden set tydelig opdeling af grupper på maksimalt 5 pers.

 

Generalforsamling

Den 25. marts afholdes den ordinære Generalforsamling – virtuelt. Med erfaringerne fra sidste år, arbejder bestyrelsen med at gøre det nemmere at logge på. Vi sender indkaldelsen primo marts med en beskrivelse af processen. Ifølge vedtægterne skal forslag fra medlemmerne være bestyrelsesformanden skriftligt i hænde senest den 15. februar, det år Generalforsamlingen afholdes.

Her er ingenting at se.